Klinik Mehlsen

Underoverskrift

Parkinsons og blodtrykskontrol

En del Parkinson-patienter får som et led i sygdommen vanskeligheder med at kontrollere de dele af organismen, som styres af det autonome (ubevidste) nervesystem. Dette kan blandt andet vise sig ved vanskelig-heder med at tømme mavesækken, ved vandladningsproblemer, ved ændret svedsekretion og ved problemer med at regulere blodtrykket. Når styring af disse indre systemer svigter giver det en række symptomer så som svimmelhed og nærbesvimelser i oprejst stilling, forsinket optagelse af medicin og hyppige natlige vandladninger.

Funktionen af det autonome nervesystem afspejles i ændret kontrol af puls og blodtryk og dette forhold udnyttes til at vurdere nervesystemets funktion. Det autonome nervesystem består af tre dele: det sympatiske, det parasympatiske og den enteriske system, hvoraf det sidste betegner den lokale nervekontrol i tarmsystemet. 

Ved dyb vejrtrækning ændres pulsen i takt med variationer i nerveimpulserne i den parasympatiske del af det autonome nervesystem - flere impulser = lavere puls. Størrelsen af pulsændringer kan derfor bruges som et mål for funktionen af den parasympatiske del af nervesystemet.

Hvis man tager en dyb indånding og derefter forsøger at puste ud mod en modstand (Valsalvas manøvre), stiger trykket i brysthulen, blodets tilbageløb til hjertet mindskes og blodtrykket falder. Når der er mindre fyldning af hjertet pumpes der mindre blod ud for hvert slag og i første omgang stiger antallet af slag (pulsen) for at fastholde blodtrykket. Efter 8 - 10 sekunder aktiveres den sympatiske del af det autonome nervesystem og stimulerer pulsårerne muskelvæv, så de trækker sig sammen og øger karmodstanden.. Slut-resultatet er, at blodtrykket genoprettes. Denne test bruges til at få et mål for såvel den sympatiske som den parasympatiske del af det autonome nervesystem.

Når man ændrer stilling fra liggende til stående (Vippelejetest) flyttes en del af blodet fra de øvre til de nedre dele af kroppen på grund af tyngdekraften. Dette giver en mindre fyldning af hjertet og – som beskrevet oven for – øges pulsen og blodkarrene trækkes sammen, således at blodtrykket kan fastholdes. Det betyder, at både pulsen og karmodstanden er højere i oprejst stilling.

De beskrevne undersøgelser bruges - sammen med systematisk udspørgen om bestemte symptomer – til at afgøre om en given person har nedsat funktion af det autonome nervesystem. Oftest suppleres målingerne med registrering af blodtryk og puls over 24 timer (Døgnblodtryk). På baggrund af målingerne tager lægen derefter stilling til eventuelt behandlingsbehov og lægger – i givet fald – en behandlingsplan.