Klinik Mehlsen

Underoverskrift

Ortostatisk blodtryksmåling

Under udarbejdelse
En ortostatisk blodtryksmåling er en undersøgelse, hvor man bruger stillingsændring fra liggende til stående til at undersøge det autonome nervesystems evne til at regulere puls og blodtryk. Det autonome er den del af nervesystemet, som vi ikke selv kan kontrollere.

 

Der er ingen forberedelse til undersøgelsen. Ved selve undersøgelsen bliver du lagt til rette på et leje og du får påsat følgende udstyr, som tilsluttes til en computer: Tre elektroder på brystkassen og maven, en blodtryksmanchet på overarmen samt to små blodtryksmanchetter på henholdsvis pege- og langfingeren. På den måde kan vi registrere EKG, hjertefrekvens (pulsen), blodtryk og vejrtrækning under hele undersøgelsen.

 

Undersøgelsen starter med, at du sidder på lejet og får målt puls og blodtryk under to forskellige vejrtrækningsmanøvre - én, hvor du skal puste kraftigt ud mod en modstand i 15 sekunder (Valsalvamanøvre) og én, hvor du skal trække vejret dybt og langsomt i mindst 1 minut. Efter at have hvilet i 5 minutter i liggende stilling, skal du rejse dig fra lejet til stående stilling. Her skal du stå i 5 minutter, hvorefter du lægger dig ned og hviler. Efter yderligere 5 minutter er undersøgelsen afsluttet

 

Du skal regne med, at undersøgelsen samlet tager 30-45 minutter. Af hensyn til undersøgelsesresultatet henvises evt. pårørende til venteværelset. Vi kan desværre ikke give dig resultatet af undersøgelsen med det samme. Resultaterne skal først bearbejdes og vurderes af lægen, som så vil kunne give dig besked enten telefonisk eller ved næste konsultation.