Klinik Mehlsen

Underoverskrift

G-proteinkoblede receptorantistoffer

Vi har mulighed for at måle antistoffer rettet mod en række regulerende receptorer i kroppens celler - såkaldet G-proteinkoblede receptorer. Målingerne foregår ved, at vi udtager blodprøver (2 glas), som fryses for senere at blive sendt til Max-Delbrück-Centrum für Molekulare Medizin, Berlin. Da omkostninger pr. forsendelse er den sammen uanset antal, samler vi prøver fra 10-15 patienter før afsendelse. Når vi har sendt prøverne, går der ca. 6 uger, før vi har svaret.
Selve analysen er omstændelig, idet den benytter sig af levende hjertemuskelceller fra nyfødte rotter - et såkaldt bio-assay og fordi den består af trinvis blokering af receptorerne over 3-5 dage. Denne målemetoder har en væsentligt større præcision end de metoder, der sædvanligvis anvendes. Målingen kan kun sige, om antistofferne er til stede, men ikke om deres virkningsstyrke. Det sidste arbejder vi på at kunne bestemme engang i nærmeste fremtid.
Både vi og andre laboratorier har fundet G-proteinkoblede antistoffer ved kronisk træthedssyndrom/ME, ved postural takykardisyndrom (POTS) og ved komplekst smertesyndrom (CRPS). De pågældende antistoffer er rettet mod receptorer i det sympatiske nervesystem ("stress-systemet"), i det parasympatiske nervesystem (bl.a. mave-tarmfunktion, blære, hjerte, sanseopfattelse) og i dele af smertesystemet.